På Dalsbakkegård byder vi denne sommer indenfor til adskillige begivenheder.

Hver onsdag hele skolesommerferien har vi rundvisning på gården fra 15-17. Man kan se stalde og marker og høre om dyrenes liv, og vi slutter af med en smagsprøve frisk fra grillen.

De næste tre fredage (8., 15. og 22. juli) er der mulighed for at lave sin egen grillpølse. Vi har sørget for, at en professionel pølsemager kommer forbi og viser, hvordan man skal gøre, og så sørger vi for kød og ingredienser til pølsen samt mulighed for at grille den og få lidt salat eller andet til.

Fredag den 29. juli er der Geopark-gilde. I anledning af Geopark-festivalen holder vi en havefest, hvor der bliver serveret et særligt velhængt højreb af gårdens eget Angus-kvæg.

Vi håber at se mange gæster til et af sommerens arrangementer.

Sommerens begivenheder